Ved siden af Fregatten Jylland ligger Fregatværftet med værftshal, værksteder og bedding. Mange års arbejde med restaurering af fregatten Jylland og dens mindre fartøjer har givet Fregatten Jyllands håndværkere enestående ekspertise og erfaring, som også kan komme andre til gode.
Fregatværftets personale står klar til at servicere alle bådejere, der har behov for professionel assistance ved nybygning, reparation, vedligehold og restaurering.
Udover ekspertise indenfor træ har vi også specialister i glasfiberreparationer.
For yderligere information og et uforpligtende tilbud kontakt Værftsleder Claus Skotte-Lundt tlf. +45 4063 4738, claus@fregatten-jylland.dk
Fakta om Fregatten Jyllands værft
- Udfører nybygning, reparation, vedligehold og restaurering af alle slags skibe og lystbåde, såvel træ som glasfiber.
- Egen havn med stor kajplads.
- Bedding op til 60 tons deplacement.
- Skibsbygningshal, savværk, malerværksted, skibssmedje, riggerværksted.
- Tilbyder om nødvendigt reparationsarbejde ‚on location‛.
- Samarbejde og erfaringsudveksling med Skandinaviens førende træskibsspecialister.
- Bidrager til de maritime håndværksfags fremtid gennem lærlingepladser.
Referencer
- Jagten Nordstjernen fra 1872 – nye master.
- Lystfartøjet Glenten fra 1916 – nyt styrehus, fordæk, agterskot.
- Skonnerten Zar fra 1942 – nyt rufdæk, malerarbejde.
- Dampbarkasse nr. 30 – restaurering.
- Skonnerten Opal – ny stævn.