Velkommen til ‚Planlæg besøg‛, her finder du information, som du har brug for, til at planlægge din tur til fregatten Jylland.
Åbningstider
Vi har åbent på følgende dage.
2025:
2/1 – 5/1: kl. 10-15
8/1-7/2: kl. 10-15 kun åbent i weekender
8/2-22/2: kl. 10-16 Vinterferie
Forår:
23/2 – 31/3: kl. 10-15 (Lukket mandage)
1/4 – 27/6: kl. 10-16
Højsæson:
28/6 – 10/8: kl. 10-17
Efterår:
11/8 – 26/10: kl. 10-16
27/10 – 30/11: kl. 10-15 (Lukket mandage)
Vinter: (åbent weekender)
6/12 – 7/12: kl. 10-15
13/12 – 14/12: kl. 10-15
20/12 – 21/12: kl. 10-15
27/12 – 28/12: kl. 10-15
Priser
Voksne: 155 kr. (*170 kr.)
Senior +65: 130 kr. (*145 kr.)
Børn (4-17 år): 100 kr. (*105 kr.)
Børn (0-3 år): gratis
Familie (2 voksne + 2 børn): 410 kr. (*445 kr.)
Gruppe (min. 20 personer): 20% rabat.
*1. maj – 30 september
(Skibs)hunde er velkomne ombord og betaler ikke entré.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Find vej
S.A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft
Gratis parkering foran museet.
Offentlig transport
Der er gode transportmuligheder til Ebeltoft og Fregatten Jylland.
Se rejseplanen her
Det kan du opleve
Tag på eventyr og oplev fregatten gennem spændende aktiviteter, der er inkluderet i entréen:
-
- Introduktion til Fregatten Jylland
Få en introduktion til skibets historie, søslaget ved Helgoland og sømændenes barske liv ombord. Introduktionen foregår flere gange dagligt på fregatpladsen. - Find fregattens dyr
Tag hele familien med på opdagelse i skibets kringelkroge, og se, hvem der først finder alle de skjulte dyr! - Prøv livet som matros
Gå i de unge matrosers fodspor og prøv kræfter med deres dagligdag ombord på skibet. - Skibsdrengens liv ombord
Introduktion til en skibsdrengs liv om bord – for familier. - Skattejagt: Skibsdrengen Karls lommekniv
Hjælp skibsdrengen Karl med at finde ud af, hvem der stjal hans lommekniv. Tag skattekortet og løs mysteriet! - Audioguides
Tag med på en tidsrejse! Lyt til vores audioguides “Rejsen” og “Fregatten fortæller”, og oplev livet ombord gennem spændende fortællinger,
- Introduktion til Fregatten Jylland
Aktuelle Udstillinger
Bliv klogere på mandskabets møde med fjendens kanonild under Slaget ved Helgoland, som blev udkæmpet for 161 år siden.
‚Fregatten i kamp‛ tager udgangspunkt i søfolkenes egne beretninger og oplevelser under det drabelige søslag, som blev udkæmpet under krigen i 1864.
Fra livsvigtig varmekilde til dødsensfarlig trussel – udstillingen ‚Fregattens ild‛ dykker ned i ildens mange roller ombord på et træskib.
Gå på opdagelse og lær om fregattens ildkraft gennem en spændende og lærerig oplevelse for både børn og voksne.
Tilgængelighed
- Elevator på skibet giver adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede til alle dæk, undtagen poopdækket og tørdokken.
- Vær dog opmærksom på at tovværk, ankerkæder osv. kan udfordre tilgængeligheden.
- Fregatten Jylland tager imod ledsagerkort.
Mad & Drikke
Forfriskninger på fregatten
Ved billetsalget kan der købes kaffe, vand og is.
Nyd en forfriskning ved cafébordene med udsigt til det gamle træskib.
Picnic ombord
Spis jeres medbragte mad mellem kanoner og tovværk på skibets batteridæk eller på et af de mange hyggelige udendørs picnicområder.
Brasserie 1864
Ved siden af Fregatten Jylland ligger Brasserie 1864. Her serveres mad tilberedt med kærlighed til de nøje udvalgte råvarer.
Fregatbutik
Besøg vores museumsbutik, hvor den maritime arv er i centrum. Her finder du et unikt udvalg af modeller af fregatten, spændende bøger om skibet og søfartens historie samt et bredt sortiment af specialøl og eksklusiv spiritus.
Leder du efter den perfekte gave? Vi tilbyder et væld af gaveidéer med maritimt tema, der passer til enhver smag.
Trænger du til en pause? Vi har også is og andre lækre forfriskninger, som du kan nyde, mens du går på opdagelse.
Du behøver ikke købe entrébillet for at besøge museumsbutikken – alle er velkomne!
Klatring
Prøv en klatretur i riggen iført klatresele og hjelm. Du klatrer selv op i tovværket, helt op til mærsepladen på fregattens bagerste mast. Vores dygtige klatreinstruktører sørger for at alle kommer sikkert op og ned, og fortæller om arbejdet som topgast.
Klatreperiode 2023: 3. juli – 21. juli ( i hverdagene)
Du skal være mindst 10 år for at klatre i masten.
Klatring varer omkring en time og koster 100kr pr. person.
Der er plads til 5 personer på hvert klatrehold // Klatring kan blive aflyst i tilfælde af dårligt vejr
Klatring kan tilkøbes når du køber din billet online.
Da der ofte er udsolgt, anbefaler vi at du bestiller din klatrebillet online.
Sejlads
Kom med på en sejltur med den lille sejlbåd Robarkasse No. 1.
Robarkasse No. 1 var fregatten Jyllands største jolle og arbejdsfartøj. Den blev primært brugt til transport af mandskab, proviant og kul. Med en let kanon og 100 matroser kunne robarkassen også udgøre en skræmmende landgangsbataljon, der kunne nedkæmpe et oprør på land eller opbringe et handelsskib.
Sejladsperiode: 3. juli – 18. august (i hverdagene)
Sejlads med Robarkassen varer 1 time og koster 100kr pr. person.
Max 10 personer // Sejlads kan blive aflyst i tilfælde af dårligt vejr
Sejlads kan tilkøbes når du køber din billet online.
Da der ofte er udsolgt, anbefaler vi at du bestiller din sejladsbillet online.